Motion og sansestimulation til Jeppe
– Det er nogle små festdage, vi har, når vi kommer ud på sådan en tur. Mange af beboerne kan godt lide at sejle og komme ud og spise, og vi bliver altid så godt modtaget, når vi kommer cyklende. Der bliver vinket og dyttet venligt af os. Men det ser jo altså også festligt ud, når vi kommer kørende på alle vores cykler med flag og det hele gennem de små byer, fortæller Svend Poulsen.
Cykelturene gennemføres, uanset hvordan det danske vejr vælger at te sig. Der er nok ikke mange, der nyder regn i modvind – Men det gør Sydbos beboere.
– En dag cyklede vi over Tåsinge i voldsomt regnvejr og kraftig modvind. Men de havde det simpelthen så sjovt med det. Der var ingen brok eller nogen sure miner overhovedet. De nød det bare, og der kan man se, hvor meget cykelturene betyder for vores beboere. De kommer ud i naturen, og de sanser en masse ting. Der er cyklerne næsten uundværlige, siger Svend Poulsen.
Læs mere om vores seniorcykel, trehjulet elcykel og handicapcykler.