Vi anbefaler DISCO til dig, der er gangbesværet og/eller balanceudfordret, eller som er utryg ved at stige op på en almindelig cykel – og til dig, der bare har lyst til en anderledes 3-hjulet cykel.
Denne model kommer med lidt ekstra medvind med den kraftige og lette motor, som er designet for optimal kraftoverføring fra pedalerne, så du får den maksimale rækkevidde og komfort på turen. Den harmoniske og intelligente el-assistance er intuitiv og nem at betjene. Køredistancen på et fuldt opladet batteri er op til 45 km, og ved gunstige vind- og vejrforhold ofte endnu længere. Skærmen på styret informerer dig om batteriniveau, hastighed, kørt distance, aktuelt hjælpeniveau og meget mere.
Batteriet er aftageligt og opladning kan derfor finde sted lige dér, hvor du foretrækker.
Du regulerer i samtlige gear selv motorydelsen via tre niveautrin; jo lavere niveautrin du anvender, jo længere bliver din køredistance. Motoren slår selv fra ved 25 km/t.
Gearsystem efter ønske:
- Friløb med 5 gear (manuel skift – standard)
- Friløb med 5 gear ”DI2” (fuldautomatisk skift – tilkøb)