Der kan være meget forskel på, hvor lang rækkevidde en trehjulet elcykel har. Der er naturligvis forskel på, om man sidder 2 personer på en dobbeltcykel med 80 kg egenvægt eller 1 person på en Stabilo eller Disco, hvor totalvægten er meget lavere. Udgangspunktet for Stabilo og Disco er 30-35 kilometer på en opladning, mens man når 25-30 km omkring på vores Duo-model – ofte længere. Du kan derfor trygt tage på længere ture eller tage cyklen i brug ofte, uden hele tiden at bekymre dig om at løbe tør for strøm på din elcykel.
Umiddelbart kan man godt tænke, at rækkevidden kun handler om batteriet – men så enkelt er det ikke. Batteriet har stor betydning, men der er også andre faktorer, der spiller ind.
Rækkevidden bestemmes særligt af:
- Hvor meget cyklen og brugeren/brugerne vejer
- batteriets kapacitet. Man kan tilkøbe et større batteri, og derved øge den totale køredistance på en fuld opladning betydeligt.
- hvilket hjælpeniveau fra motoren, man vælger
- hvor meget du selv træder i pedalerne
- vind- og vejrforhold
Den trehjulede elcykel, vi forhandler, med den laveste rækkevidde, kan som udgangspunktet køre ca. 30 kilometer på en fuld opladning. Hvis du undlader altid at køre i det højeste hjælpeniveau og selv træder godt til, kan du godt nå op på 35-40 kilometer – det svarer til en forøgelse på 25 % af rækkevidden. Har du tilmed vinden i ryggen og en lidt lunere temperatur på din tur, kan du lægge lidt yderligere til cyklens rækkevidde.
Disse forhold spiller også ind på rækkevidden:
- Hvilken hastighed, du cykler med
- Dæktryk
- Terræn
Vi anbefaler altid, at du læser specifikationerne for den cykel, der passer til dit behov. Her finder du også oplysninger om den enkelte elcykels rækkevidde.