En trehjulet elcykel fra PF mobility kan køre helt op til 25 kilometer i timen. Du kan med andre ord komme ganske langt omkring på kort tid – præcis som på en elcykel med to hjul.
Hos PF mobility har vi også mulighed for at programmere din cykel til en lavere hastighed, hvis du ønsker. For nogle cyklister føles det mere trygt, når tophastigheden begrænses.
I Danmark må almindelige elcykler højst køre 25 km/t. En trehjulet elcykel kører derfor ofte lige så stærkt som en tohjulet. Der findes hurtigere elcykler, såkaldte superelcykler, der kan køre op til 45 km/t, men for at køre på sådan en, skal man have kørekort til personbil, og der er også lovkrav om brug af hjelm. Vi anbefaler dog under alle omstændigheder også brug af hjelm på vores cykler.