Førsteklasses medvind på din cykeltur

Motorer i højeste kvalitet

Shimano Steps E6100 centermotor

I snart 100 år har japanske Shimano været verdens suverænt største producent af cykeludstyr. Det hele begyndte for dem med frihjulsteknikken i år 1921, og over de seneste mange årtier har den teknologiske udvikling i cykelverdenen spurtet afsted. Shimano har hele vejen igennem været blandt de fremmeste sprintere i feltet, og de leverer den dag i dag nogle af verdens absolut bedste cykelmotorsystemer.
Dem kan du få hos PF Mobility. Vi bruger det førsteklasses motorsystem Shimano Steps E6100, som sikrer noget af det bedste medvind, du kan få på landevejene. Den kraftfulde og lette motor placeret mellem pedalerne sikrer med den indbyggede kraftsensor en optimal kraftoverføring fra pedal til hjul, så du får den maksimale rækkevidde og det maksimale ud af din indsats. Træder du lidt til i pedalerne får du tilsvarende hjælp, men jo mere du træder, jo mere hjælper motoren også med. Køredistancen er på et fuldt opladet batteri op til 40-50 kilometer (på enkeltcyklerne), og ved gunstige vejr- og vindforhold ofte endnu længere. Faktisk betydeligt længere ved valg af lav hjælpeniveau og ved selv at træde godt med!
El-assistancen er intuitiv og meget let at betjene. På styret kan du via en LCD-skærm hele tiden følge med i batteriniveau, din aktuelle fart, den kørte distance, hjælpeniveauet og meget mere.
Shimano Steps E6100 er din trofaste støtte på alle dine ture ud i det blå. Kom forbi vores fabrik i Timring, og prøv en cykel. Er dette ikke muligt, kommer vi gerne til dig. Kontakt os og hør nærmere om mulighederne.

Bemærk, at Shimano Steps ikke tilbydes på vore Stabilo modeller.

P20 forhjulsmotor

Alle P20 modellerne fra PF mobility er forsynet med den stærke og lydsvage 36V/250W forhjulsmotor fra danske ProMovec. Dette er en absolut stærk og kompakt motor med planetgear og en lav vægt, der sikrer kraftfuld og smidig kørsel. Planetgear dækker over et bestemt produktionsprincip hvad angår tandhjulsudveksling, hvor designet af motoren sikrer overførsel af et højt drejningsmoment sin størrelse taget i betragtning.

Motoren er placeret i forhjulet, kombineret med et batteri siddende på en skinne bag sædet over akslen. Batteriet kan lades op siddende på skinnen eller tages med indenfor; ved lave temperaturer (under 10°C) skal du lade op indenfor, hvilket sikrer dig længst mulig batterilevetid.

Motor- og batterisystemet er altså et dansk designet og udviklet system, hvor design og høj kvalitetsstandard er nøglebegreber.
Fremdriften sikres v.h.a. et et såkaldt speed-drive system. En sensor placeret på pedalarmen sikrer, at der opnås mest hjælp fra motoren på hvert enkelt assistniveau eller hjælpeniveau – dem er der hele 5 af . Når assistniveauet indstilles, reguleres hastigheden herefter. Således svarer f.eks. assistniveau 1 til 10 km/t, og assistniveau 5 svarer til 25 km/t. Producenten kalder selv systemet for “PAS” (Pedal Assist System) – også kendt som et rotationsbaseret fremdriftsprincip.

Med visheden om, at alle batterier fra denne producent fremstilles under grønne forhold, hvor man i produktion tager enorme hensyn til miljøet og dermed frembringer minimal aftryk på samme – f.eks. ved kun at benytte strøm som er genereret naturligt ved vind og vandkraft – kan du roligt sætte dig på din PF mobility P20 model og nyde turen med dejligt hjælp fra et moderne, stærkt og miljøvenligt motor- og batterisystem.

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)