HMI 127237
DUO REHA P20 er en handicapcykel med en stærk hjælpemotor, som er særligt velegnet til rehabilitering og genoptræning.
På DUO REHA modellen træder fører og passager afhængigt af hinanden og i samme gear. Fører tvinger pedalerne rundt hos passager, hvilket er vigtigt ved genoptræning af gangbesværede. Denne funktion slår I nemt fra, og det giver passageren mulighed for at hvile på turen.
El-cyklen har en kraftig og let (forhjuls-)motor, som er designet til at yde den maksimale kraftoverførsel for at sikre den længst mulige rækkevidde på turen. På et fuldt opladet batteri er distancen op til 20 kilometer, og ved gunstige vejr- og vindforhold er den ofte længere. Motorydelsen kan i alle gear reguleres i fem trin, og slår selv fra ved maks 25 km/t. LCD-skærmen på styret informerer undervejs om hastighed, kørt distance, aktuelt hjælpeniveau og meget andet.
Batteriet er aftageligt, og I kan derfor oplade det lige der, hvor det passer jer.