En trehjulet elcykel fra PF mobility kan som udgangspunkt køre fra ca. 25 kilometer og opad på en fuld opladning. Mange faktorer spiller ind, og det er ikke ligegyldigt, om du kører på en dobbeltcykel med to personer og en samlet vægt på op mod 250 kg eller på en én-persons cykel, hvor vægten måske kan holdes på godt 100 kg i alt.
Der er dog flere ting, der spiller ind på, hvor langt du kan komme omkring. Du kan derfor opleve, at det distancen i praksis svinger lidt – også fra dag til dag.
8 forhold, der påvirker hvor langt din elcykel kan køre
Der er en række faktorer, der påvirker hvor langt din trehjulede elcykel kan køre. Nogle handler om selve cyklen – andre om omgivelserne. Og så påvirker du og din brug af cyklen også, hvor langt du kan cykle på en opladning.
Cyklen
Naturligvis har selve elcyklen betydning for, hvor langt du kan køre på en opladning. Her handler det særligt om:
- Om der er tale om en 1-persons cykel eller en 2-personers cykel
- Batteriets kapacitet
- Dæktryk
Batteriets kapacitet har stor betydning for, hvor langt din elcykel kan køre. Jo mere strøm batteriet kan indeholde, jo længere en tur kan det køre. Derudover er det vigtigt, at dæktrykket er korrekt, så cyklen ikke får unødvendig modstand fra underlaget. Du kan med fordel mærke regelmæssigt på dækkene.
Omgivelserne
Vind, vejr og landskab spiller også lidt ind på, hvor langt du skal forvente at køre, før batteriet igen skal lades op. Du skal blandt andet være opmærksom på:
- Temperatur
- Terræn
- Vindforhold
Litium-ion-batterier, som dem der bruges i elcykler fra PF Mobility og flere andre elcykler på markedet, har den største kapacitet ved 15-25 graders varme. Terrænet har også betydning. En tur ned ad bakke sparer på kræfterne, mens en tur op ad bakken tager mere. Vinden i ryggen giver også en fordel, mens hård modvind koster mere strøm.
Dig og din brug af cyklen
Hvordan du bruger din cykel, har også en vis betydning.
- Vægten på bruger og bagage
- Hvor meget, du selv træder i pedalerne
- Hvilken hastighed, du indstiller cyklen til
Hjælper du selv godt til ved at træde i pedalerne, skal cyklen bruge mindre motorkraft på at holde farten. Her kan du hente nogle ekstra kilometer, mens du får rørt dig. Det hænger naturligvis tæt sammen med, hvilken hastighed, du indstiller cyklen til. Jo hurtigere hastighed/jo højere hjælpeniveau, desto kortere en distance kan du køre. Sidst, men ikke mindst, så betyder det noget, hvor meget vægt, cyklen skal trække. Der er forskel på, om du er en lille person på en trehjulet elcykel, eller I er to større personer på en topersoners trehjulet elcykel. Det første kræver ganske enkelt mindre energi end det sidste.